Rom er mit yndlingsrejsemål

Italiens hovedstad har sådan en signifikant historisk betydning, at byen er blevet omdrejningspunktet i en velkendt vending: “Alle veje fører til Rom!”

Vendingen spiller på byens fortid som centrum for det antikke romerske imperium.

I dag bliver vendingen brugt i en overført betydning, og beskriver en situation, hvor det er muligt at nå det samme mål af forskellige veje.

For mig er udtrykket blevet helt bogstaveligt. De fleste af mine storbyrejser fører mig til Rom. Jeg har besøgt byen et utal af gange, og stopper ikke lige foreløbig – her i sommer 2014 har jeg og kæreste bestilt vores Rom rejse her: http://www.fdm-travel.dk/italien/rom/

Klassiske seværdigheder i Rom

Vatikanstatens er verdens mindste stat
Jeg er meget interesseret i religionshistorie, så Vatikanstaten har jeg besøgt op til flere gange. Verdens mindste suveræne stat varetages af den romersk-katolske kirkes overhoved – paven.

For en ikke særlig religiøs vesteuropæer er Vatikanstaten og i særdeleshed Peterskirken en helt særlig oplevelse. At opleve de troendes særlige bånd til både kirken og paven er meget fascinerende. Peterskirken er den romersk-katolskes hovedkirke, og derfor samlingspunkt for hele verdens katolikker.

Se video fra Vatikan staten i Rom her:

Hvert år valfarter tusindvis af troende til kirken på pilgrimsfærd. For yderligere information om både Vatikanstaten og Peterskirken kan jeg varmt anbefale at læse videre her: http://historienet.dk/videnskab/bygningsvaerker/peterskirken

Colosseum i Rom er en turistmagnet

Rom råder over flere verdenskendte seværdigheder end alle de andre europæiske storbyer – det betyder selvfølgelig også, at man ofte må væbne sig med tålmodighed.

Colosseum må betegnes som et af verdens mest kendte bygningsværker, hvilket gør Colosseum til et tilløbsstykke uden lige. Men Colosseum rummer virkelig også en interessant historie som arena for de fascinerende og barbariske gladiatorkampe.

Colosseum blev opført som et amfiteater – et teater omhandlende kampen mellem liv og død. For romerne var disse kampe underholdning, hvilket vi kan have svært ved at forstå i dag. Læs mere om denne barbariske teaterform på:
http://da.wikipedia.org/wiki/Colosseum

Pantheon – en kulturarv (næsten) uden revner

Pantheon er Roms bedst bevarede monument fra Romerriget, og står den dag i dag smukt i centrum af byen. Pantheon er et antikt tempel opført som en hyldest til alle de græsk/romerske guder, og har helt usædvanligt været i brug lige siden det blev opført.

Pantheon blev opført som et tempel, men blev senere omdannet til kirke. Pantheon rummer i dag mange kendte personers grave, hvilket også vidner om kirkens store historiske betydning. Pantheon er et imponerende bygningsværk, og har siden sin opførelse indtaget en ekstraordinær plads som forbillede for efterfølgende europæisk arkitektur, hvilket du kan blive klogere på her: http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Arkæologi/Klassisk_arkæologi,_Italien/Pantheo

Se Pantheon på video her:

En tanke om "Rom er mit yndlingsrejsemål"

  1. Sabrina Hansen

    Rom er også en af mine favoritbyer :) Jeg kan også anbefale Fontana della Barcaccia og Fontana delle Api som begge er fantastiske og smukke seværdigheder i Rom i Italien.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>